Loading...
Tirsdag - Søndag: 10.00 - 16.00

Jens, trolden og heksen

Fjends herred er fyldt med myter og sagn. Her får du, i korte træk nogle af dem.

Røveren, banditten og folkehelten Jens Langkniv gemte sig om vinteren i midten af 1600-tallet i Daugbjerg Kalkgruber. Han kom fra meget fattige kår, Hed Jens Olesen, fik arbejde i gruberne og lærte at kende de mange kilometer gange, som kom ham til hjælp da han blev fredløs. Hans far, en sydlandsk våbensmed havde smedet ham en kniv og når Jens gik på jagt med den, bandt han et 8 alen langt tov, lavet af hestehår i, dermed kunne kniven nå langt og han kunne trække den tilbage hvis han ramte forbi og pga. den store afstand kniven kunne komme ud i, fik han kæle eller øgenavnet Jens med den lange kniv (Jens Langkniv) Krybskytteri og at kæreste rundt med præstens rødhårede unge kone betød at Jens skulle straffes. Man prøvede at få hans mor dømt som heks, men på vej mod Viborg blev de tørstige og slog et smut ind på Sejbæk kro. Her kom Jens også forbi, løsnede hans mor og kom i raseri til at stikke delefogeden ihjel. Herefter stak han af og på vej mod Tyskland slog han sig sammen med andre på flugt. Denne gruppe, Krabberne og Jens, blev helte under trediveårskrigen for deres modstand mod de tyske lejesoldater, men efter krigen blev Jens en røver igen, der lå på lur om sommeren i røverdalen imellem Viborg og Holstebro og om vinteren gemte han sig i gruberne, sørgede for at arbejderne hernede aldrig manglede mad og til gengæld afslørede de ikke hvor han gemte sig. Jens endte sine dage i Vridsted præstegård.

Jeppe Aakjær skrev i 1916 en flot roman om Jens Langkniv, det er den vi i hovedtræk bruger på en guidet tur i gruberne


Dybdalskovens trold

Dybdalskovens trold er en gammel trold helt tilbage fra begyndelsen, han sørger for at puste til træerne i skoven så fuglereden bliver svalet ned, han hjælper de små og store dyr i skoven og i 1791 hjalp han en bonde på marken som var kørt fast med hans oksespand og plov. Pludselig stak han i spring og løb mod Daugbjerg som stod i lys lue, den store brand havde ramt Daugbjerg der på dette tidspunkt var en større by end Herning. Trolden tog en vogn ved mølledammen og smed vand på den første gård, men efter 4 vognfulde havde han slukket branden i denne gård, men havde også tømt dammen for vand, så det meste af byen brændte ned. Folk jagede ham tilbage i skoven og her kan du i dag gå en tur på trolderuten og møde ham og hans 9 ”søde” unger. De har alle et bogstav, men kan du gætte det rigtige ord ud fra dem.


Heksen Lange Margrete

Heksen Lange Margrete var en sigøjnerkvinde (tater) der fik lov til at gemme sig i gruberne. Som betaling hjalp hun arbejderne af med deres dårligdomme. Hun blev anklaget for hekseri efter at have hjulpet unge gravide kvinder af med deres barn og derfor blev hun jagtet helt til Ringkøbing hvor man fangede hende, tog hende til Nørre Vosborg hvor hun til sidst endte på bålet.

Da hun boede i gruberne, bad hun på et tidspunkt Jens Langkniv om at hente nogle urter til hendes livseliksir. Den kan smages og købes i kiosken.